Oca Oxalis tuberosa
( rød oka )
Oca stammer fra Andesbjergene. Der kendes, som ved flere andre "indianergrøntsager" ingen vildtform. Men der findes (typisk for "indianergrøntsager") mange farver og former. I dag dyrkes oca i større omfang i Mexico og New Zealand.
I New Zealand bruges udelukkende den røde form som vises på billedet.
Botanik:
Oca tilhører skovsyre-familien Oxalidaceae. Dens nærmeste slægtninge herhjemme er surkløver Oxalis europaea og skovsyre Oxalis acetosella. I lighed med sidstnævnte indeholder oca oxalsyre: mest i jord-skudene mindre i bladene og mindst i fuldmodne knolde. Knoldene er "forvoksede" jord-skud-spidser og tjener som vinterreserve.
Lignende knolde i miniformat findes også ved surkløver og skovsyre.
Det lykkedes mig ikke at få mine oca til at sætte frugter. De er muligvis sterile?
Lige som skovsyren folder ocaen bladende sammen ved stærk solskin eller tørke.
Oka kan dyrkes nogenlunde som kartoflen, men har ved os heldigvis færre fjender (i Peru sker stor skade pga. virus).
Oca danner først knolde når dagene for alvor bliver korte (de danner aldrig knolde nær ækvatoren). Høster man, når planterne er helt visnet (ofte sidst i november), så er knoldene op til 14 cm lange og 4 cm tykke.
Knoldene er også ganske frostfaste, kun de øverste risikerer skader.
Planterne trives både i sol og halvskygge.
Lægge tidspunkt:
Knoldene lægges tidlig april, 5 - 10 cm dyb, med 30 cm afstand.
Udbytte kan forøges betragteligt ved forkultur (marts) i små potter der stilles i drivhus, drivbænk eller lign..
Anvendelse:
I Peru bruges oca i suppe og stuvninger, i Mexico nydes den rå, med citron, salt og stærk peber. Ganske udmærket smager oca også smørristet eller ovnbagt.
Bladene kan blandes i salat eller tilberedes som spinat (oxalsyrindhold er, afhængig af sorten, lige spinat eller lidt højere).
Tip:
Udsættes knoldene for solskin reduceres oxalsyre og øges sukkerindhold, det gør dem særlig velegnet til rå spisning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar