Jordskokker versus helianthi & jordskokkesalat

jordskokker, helianthi, røde jordskokker

Bladene og stilken af helianthi "helianthus strumosus" og jordskokken "helianthus tuberosus" ligner i forbavsende grad, mens knoldene let kan kendes fra hinanden. 
Allerstørst er forskellen dog når knoldene bages - jordskokkernes ydre bliver læderagtig, det indre snasket - derimod bliver heliantis hud "crispy" og det indre cremet. Mums, det skal prøves..
Desværre har jeg for mange jordskokker og for få helianti. 
Det kræver inspiration..
I dag bliver de svitset i smør, det er ganske lækker, når skrællen er fjernet.
I går var det en ganske frisk salat..

5 jordskokker groft revet (i størelse som på øverste billede)
1/2 citron
lille tsk.salt
1/2 æble
10 valnødder knust
1,5dl piskefløde

God appetit !

kastanjebønne eller amerikansk pære

For mig er det altid et magisk øjeblik, når jeg får lov til at prøve en ny grøntsag eller frugt!
Det gjorde jeg forleden dag med rodknolden af apios americana som betyder amerikansk pære, den kaldes også hopniss, groundnut eller kartoffelbønne.

Hopniss (kastanjebønne) ca. 8cm

Denne fascinerende knold har ikke kun farven, overfladen og hårdheden af en ægte kastanje, men kogt også konsistensen og så absolut smagen. Den burde hedde jordkastanje eller kastanjebønne.

apios amerikana

I England bruges den også som prydplante under navnet Cinnamon Vine.
De bedårende blomsterklaser er lige som frugterne også spiselige, dog tror jeg ikke, den sætter frugter i vores klima. Blomsterne smager af sukkerært og er overraskende fyldig.
Nu gælder det om at finde den ideale dyrkningsmetode. Indianerne såede den og høstede efter 4 år. Her bliver vi nok nød til at formere den vegetativ, og det ser ud til at udviklingen forbedres betydeligt, når knoldene forspires om foråret.

Kalabas og caigua

Ganske bedårende, men holder ikke engang en hel dag..

Det er blomsterne af en kalabas Lagenaria siceraria, mere præcist en "serpente di Secilia" en italiensk slangesquash der viser sig at vokse ganske udmærket i Tyskland. Jeg prøver her - uden gevinst.. men selv almindelige squash giver ikke hvad de plejer..

Næste år prøver jeg i et højbed, tror jeg..

Caiguaen Cyclanthera pedata har ikke helt så yndige blomster

men trives fremragende i vores klima og får en masse frugter med fin agurkaroma, der ung høstet er ganske godt til tzatziki eller en grøntsagspande.

Grøntsagsfrø

Egne frø spirer bedre og planterne udvikler en hel anden vitalitet end konventionelle frø.

  Og så er mange virkelig dekorative så som bl. a. pastinak..

..pibeløg..

eller skorzoner.

 Min absolute yndling er rapunsel-klokken..

..en enkel plante kan have tusinde af blomster samtidig...  ved høsttiden vender jeg tilbage til den..

smukke er også de følgende to slægtninge af vårsalaten: Sporeblomsten bruger jeg mest om foråret..

algiersalat (fedia cornucopiae) smager meget som vårsalat, men er meget større og fyldiger.

lige et billede af bladene..

også stridolo (silene inflata) er ganske anvendelig, 
..jeg er ved at forberede et planteportræt..

almindelig hestetunge spiser jeg ikke, smagen af østers og anchoser er mig for intens, men den får lov at blive som en yndig raritet.

Hjulkronen er nok mere en krydderurt end en grøntsag..

bierne elsker den, og jeg bruger den gerne til hjulkronesmør

den er god på flüte, til bagte kartofler, eller til at stege fisk, kartofler eller andre rodfrugter i..

Pælerødder og træflytning

..jeg elsker at passere vores kaprifolie. Duften gør mig helt sværmerisk..

Det er også det eneste, der mangler det sted, vi besøgte i pinsedagene..

Her boede nogen af mine gartner-forfædre og mødre..

et øjebliks misundelse var svært at undgå.

Dog var det en anden gren af gartnerslægten jeg ville til: Theodor Nietner (slotsgartner på påfugleøen i Berlin) skrev i sin rosenbog fra 1880 at han indrammede bedene i hans rosenhave med egebånd, som var anderledes smukt at se på, men først og fremmest særdeles nem at luge da pælerødderne gik lige ned i jorden, og der kunne graves omkring og løsnes under med en greb uden at skade ege-planterne, som det ville uundgåelig ske med de traditionelle buks- og taks-hæk. 

Da jeg desværre mangler plads til en rosenhave, har jeg afprøvet "egebåndet" i den ældste del af grønsagshaven. både eg- og buksbom-hækkene er nu 12 år gamle.. påstandene holder stik.

Kunsten at flytte store træer

Min farfar var ligeledes gartnermester, anlægsgartner. Han elskede at redde flotte velvoksede træer, der skulle vige for nye veje eller byggerier. Et, bedre to år før træerne skulle flyttes blev der omkring stammen gravet rigeligt af den bedste kompost ned direkte omkring stammen, for at stimulere  rådvæksten. Yderligere blev enkelte rødder savet over. I løbet af et år dannedes der masser af små nye sugerødder ind i den nedgravede kompost. Nu kunne kranbilen og gravkoen komme, grave træet op, flænsede rødder blev skåre pænt til og træet kunne plantes og forankres det nye sted.

Dette, selvfølgelig langt fra  store, men alligevel 14 år gamle pæretræ flyttede jeg, da murene af min faldefærdige staldbygning blev fjernet. Det er nu på plads igen ved den nyopståede værkstedsbygning.

Disse to blomster af silkepæonen "festiva maxima" fylder hele stuen med duft..

Rød-hvide kartofler, georginer og gris

hvid-røde King Edvard og rød-hvide Røde Amerikaner

Det er højeste kartoffeltid, men nej der er ingen gris i haven, dem vender jeg senere tilbage til.

 De rød-hvide kartofler fik jeg af min gamle, nu afdøde nabo. Han igen fik dem i hans unge dage af en meget gammel dame, han gik til hånde med at grave kartofler op. På den måde forsvinder hurtigt et århundrede. Den gamle dame kaldte forresten kartoflerne for røde amerikaner.

På lignende måde stødte også den rød-hvide georgine (dalia) og en række andre af landsbyens gamle havebeboere på mig. Desværre fandt jeg ingen billede af georginen, det følger, når de blomstrer igen. Til gengæld fandt jeg et af en blomstrende Rød Amerikaner.

Rød Amerikaner

Det smukke ved de gamle kartoffelsorter er, at blomstringen ikke er rationaliseret væk endnu..

Blå Kongo

Men hvor kommer grisen ind???

På en kalender med gamle griseracer faldt min opmærksomhed på en særlig rød-hvid form. Underteksten kommenterede at racen udbredte sig hastigt blandt slesvigske småbønder, efter det var blevet forbudt at hejse dannebrog under den prøjsiske regering...
Mon de rød-hvide kartofler og georginer (der har de helt rigtige farver) var en lignende markering???

forårspudsning

Nicandra physalodes

under forårsrengøring stødte jeg på disse vinter-vidundere...

lampionblomst Physalis alkekengi

Høstmåneden februar

Bierne har afholdt forårsfest, dværghønsene lægger æg igen, foråret er på spring, men det tog lidt tid at finde ud af det med at blogge, når man nu ikke har prøvet før...

 Sider om mig, haven og mine yndlingsplanter i form af udførlige planteportrætter kommer i løbet af de næste få uger til, men mit første indlæg skal ud nu, før det er alt for gammel...

Høstmåneden februar

De fleste rodfrugter er stadigvæk sprøde og aromatiske..

pastinak, jordskokker, sukkerrod, teltover "Rübchen", havrerod (lidt splejset synes jeg), skorzeronerrod og i midten rød oca.

..om blot få uger vil mange spire så meget, at de er slappe og kedelige, dog ikke oca knoldene  

som først spirer sidst i april. Oca er sidste års bedste nyopdagelse, de er robuste og nemme at dyrke, de giver bedre i min jord end kartoflerne og ikke mindst, er de i min familie meget mere populære end jordskokkerne.

    

Rød oca bliver det første af mine planteportrætter, som tilføjes kommende uge til bloggen.

Radicchioen har fint overlevet frost og kulde,

nu er den aller bedst, sart og kun knap så bitter.

 _

Grøntsager renset,
 vendt i olie, salt, timian, lidt citron,
bagt i ovnen,

                    

anrettet med et drys pecorino og persille..

Så er det spisetid..








Næste afsnit udkommer medio marts og handler om noget så sønderjysk som rød-hvide kartofler og rød-hvide georginer. Desuden vil jeg snart skrive om "vilde blade" der kan samles og spises...