vilde urter & eksotiske grøntsager

I min barndom har vi altid brugt en del vild-urter om foråret, når bladende er sarte og milde. Jeg har tilføjet en række nye arter siden, og vil i de følgende uger beskrive mine favoritter nærmere.
Mange vilde urter er blevet tæmmet i min have, da jeg ikke bryder mig om at samle dem, hvor der går hunde...

*

Ja, marts-måneden med den tørre frost var hård med grøntsagerne.

Også vintersalaten skrumpede til ukendelighed. Jeg er spændt på, hvor stor den bliver før den går i stok..

*

Så er der også kommet en kasse med "slik" til grøntsagsnørden, bl.a. yakon, japansk asparges, kinesisk grøntsagstræ, staude-spinat, hvidløgskarse (Peltaria alliacea)...

Jeg vender tilbage til planterne, når jeg har samlet erfaringer. 

I det kommende indlæg vil jeg skrive om mine yndlings-vild-urter.

*

Fremragende smager en urteblanding med salt, balsamico og olivenolie, ovenpå et brød med ricotta. Urteblandingen skal gerne kombineres således at smagsnuancerne skarp, bitter, aromatisk, syrlig og mild er harmonisk fordelt. F.eks. løgkarse, mælkebøtter, skvalderkål, almindelig syre (eller patientkål) og vorterod.

Lykkekløverroe, Oxalis deppei

oxalis deppei & oxalis tuberosa

Jeg er lige stødt på nogle billeder fra november, da jeg høstede Oxalis deppei "lykkekløver" og Oxalis tuberosa "oca" (se også mit planteportræt om oca) .

Lykkekløverroe & oca

Lykkekløverroer smager ikke af ret meget, men har en interessant tekstur, udseende  og konsistens. De er gode i blandede salater og waldorfsalat, eller kan nydes smørstegte.

oxalis deppei

Oxalis deppei er yderst nøjsomme og pynter hvor de vokser..

Lykkekløverroe

Lykkekløver tåler let frost, men det er ikke sikker, at den overlever vinteren. Ved høsten knækkes knopperne på roens top af og gemmes frostfrit - men køligt i let fugtig tørv eller sand.

tilbageblik med gedeskæg

Det er tid til at se både tilbage og frem..

skud af gedeskæg

Ja, de ser lækre ud, planten var også blandt alle de andre spiselige landsby-have-planter der gemte sig i vores have, dengang vi overtog den. Forskellige steder havde jeg læst, at den har været brugt som forårsgrøntsag, men smagen var frastødende, selv sarte skud - afbleget under en sort spand - smagte intensiv af blåsyre.
Igennem intensiv research fandt jeg siden hen ud af, at den rigtig nok blev spist på trods af giftigheden.

En anderledes smuk oplevelse var, at vores magnolie i år blomstrede til sensommer. Den hårde "påske-frost" havde ødelagt alle forårsknopper.

frugtmandel

Der kom også flere nye eksotiske frugttræer til i haven, bl.a. en nashi pære, to forskellige schisandra og et sødt-mandeltræ. For mig er det noget af det mest spændende at følge nye frugttræers udvikling og prøve deres første frugter.

pawpaw & persimoner

Persimoner og pawpaw skal de første år overvintre beskyttet, før de kan plantes helt ud i haven. Jeg har dem i et koldt drivhus, overdækket med en termomåtte, jeg håber de klarer sig!

December var kold, med masser af sne. Så kom varmen med juleroser og erantis..

huauzontle, Chenopodium nuttalliae

..og spirede quinoa-korn.
Nu er det koldt igen og jeg er ved at finde nye grøntsager og frugter, der kan afprøves i den kommende sommer.

Jordskokker versus helianthi & jordskokkesalat

jordskokker, helianthi, røde jordskokker

Bladene og stilken af helianthi "helianthus strumosus" og jordskokken "helianthus tuberosus" ligner i forbavsende grad, mens knoldene let kan kendes fra hinanden. 
Allerstørst er forskellen dog når knoldene bages - jordskokkernes ydre bliver læderagtig, det indre snasket - derimod bliver heliantis hud "crispy" og det indre cremet. Mums, det skal prøves..
Desværre har jeg for mange jordskokker og for få helianti. 
Det kræver inspiration..
I dag bliver de svitset i smør, det er ganske lækker, når skrællen er fjernet.
I går var det en ganske frisk salat..

5 jordskokker groft revet (i størelse som på øverste billede)
1/2 citron
lille tsk.salt
1/2 æble
10 valnødder knust
1,5dl piskefløde

God appetit !

kastanjebønne eller amerikansk pære

For mig er det altid et magisk øjeblik, når jeg får lov til at prøve en ny grøntsag eller frugt!
Det gjorde jeg forleden dag med rodknolden af apios americana som betyder amerikansk pære, den kaldes også hopniss, groundnut eller kartoffelbønne.

Hopniss (kastanjebønne) ca. 8cm

Denne fascinerende knold har ikke kun farven, overfladen og hårdheden af en ægte kastanje, men kogt også konsistensen og så absolut smagen. Den burde hedde jordkastanje eller kastanjebønne.

apios amerikana

I England bruges den også som prydplante under navnet Cinnamon Vine.
De bedårende blomsterklaser er lige som frugterne også spiselige, dog tror jeg ikke, den sætter frugter i vores klima. Blomsterne smager af sukkerært og er overraskende fyldig.
Nu gælder det om at finde den ideale dyrkningsmetode. Indianerne såede den og høstede efter 4 år. Her bliver vi nok nød til at formere den vegetativ, og det ser ud til at udviklingen forbedres betydeligt, når knoldene forspires om foråret.

Kalabas og caigua

Ganske bedårende, men holder ikke engang en hel dag..

Det er blomsterne af en kalabas Lagenaria siceraria, mere præcist en "serpente di Secilia" en italiensk slangesquash der viser sig at vokse ganske udmærket i Tyskland. Jeg prøver her - uden gevinst.. men selv almindelige squash giver ikke hvad de plejer..

Næste år prøver jeg i et højbed, tror jeg..

Caiguaen Cyclanthera pedata har ikke helt så yndige blomster

men trives fremragende i vores klima og får en masse frugter med fin agurkaroma, der ung høstet er ganske godt til tzatziki eller en grøntsagspande.

Grøntsagsfrø

Egne frø spirer bedre og planterne udvikler en hel anden vitalitet end konventionelle frø.

  Og så er mange virkelig dekorative så som bl. a. pastinak..

..pibeløg..

eller skorzoner.

 Min absolute yndling er rapunsel-klokken..

..en enkel plante kan have tusinde af blomster samtidig...  ved høsttiden vender jeg tilbage til den..

smukke er også de følgende to slægtninge af vårsalaten: Sporeblomsten bruger jeg mest om foråret..

algiersalat (fedia cornucopiae) smager meget som vårsalat, men er meget større og fyldiger.

lige et billede af bladene..

også stridolo (silene inflata) er ganske anvendelig, 
..jeg er ved at forberede et planteportræt..

almindelig hestetunge spiser jeg ikke, smagen af østers og anchoser er mig for intens, men den får lov at blive som en yndig raritet.

Hjulkronen er nok mere en krydderurt end en grøntsag..

bierne elsker den, og jeg bruger den gerne til hjulkronesmør

den er god på flüte, til bagte kartofler, eller til at stege fisk, kartofler eller andre rodfrugter i..